Gravid og økologisk hårpleje hos Zenz i København

Når man ikke lige gider at skrive om graviditet, så sker det her


Når man ikke lige gider at skrive om graviditet, så sker det her

Åh, kender du det der med at du kan blive låst fast, fordi du har besluttet dig for at nu er du DEN her type blogger/mor/menneske/veninde/kæreste?

Det gør jeg, og sådan har jeg det lidt her til aften, hvor jeg egentlig bare har lyst til at skrive lidt. Så det gør jeg.

En to tre, skriv!

Jeg har et hav af fede blogindlæg der ligger og venter, og jeg prøver at samle dem lidt i temaer, som f.eks den første uge i marts hvor vi (min kickass praktikant Camilla og jeg) laver et “gravid og selvstændig” tema. Jeg har fået nogle ret seje gæstebloggere ind og har nogle interviews jeg glæder mig til at bringe. Blandt andet Sisse-Sejr (som er sej DR-vært og inspirerende Instagrammer), som er kæreste med Esben Bjerre (ham der fra monte Carlo), og mor til lille Elly. Sisse fortæller om det der med at blive gravid ved et uheld, og jeg glæder mig til at dele historien med dig.

Samtidig arbejder jeg helt åndssvagt meget, og jeg får de obligatoriske “pas nu på dig selv”, som ikke kommer nogen som helst andre steder fra, end fra rene og omsorgsfulde hjerter. Og jeg ved det jo godt. Fordelen ved mit arbejde, lige nu, er at jeg kan ligge i min seng og skrive blogs, lave salgsarbejde og følge op med mine kunder. I dag gider jeg faktisk ikke skrive om graviditet, men se så her hvad der alligevel sker når vi bare skriver det vi har lyst til:

Som selvstændig har du ingen der lige tager over hvis du tager en dag (eller 4 måneder) i sengen. Det er en af årsagerne til at jeg overhovedet startede min blog, for jeg kunne se at 80% af mit arbejde bestod i at stå på en scene og inspirere publikum/virksomheder indenfor iværksætteri/leve dine drømme/spark røv som sælger/ og introvert sælger/ledelse/stå ved dig selv/ hverdagsmod i virksomheden osv. Men hvad så når jeg bliver syg, som jeg gjorde? Jeg opdagede hvor skrøbelig jeg faktisk er i min forretning, derfor var jeg nødt til at tænke kreativt.

Og hvad skete der så Anne?

Ja, så oprettede jeg denne blog. På trods af at jeg havde SVORET at jeg ikke ville blive “endnu en gravid blogger”. Men man har et standpunkt til man facebook-opdaterer (eller blogger) et nyt. Og nu er vi her, og det går meget godt.


Så status pt er som følger:

1. Jeg har møg-ondt i mit haleben fordi jeg var på (lækkert og inspirerende) kursus hele dagen i Korsør i går

2. Jeg har kvalme fordi jeg har nippet (voldædt) hjemmelavet gåuggåmålle og tortilla-chips

3. Jeg arbejder fra ca 9 morgen til 22 aften hver dag (også weekender) pt. fordi det bare er væltet ind med helt igennem fantastiske henvendelser til bloggen – og jeg ELSKER mit arbejde. Jeg er bare en smule træt i de her dage, så de sidste par timer har jeg arbejdet i sengen. OG hørt Dolly Parton.

4. Jeg synes jeg fælder lidt og mine øjenvipper falder mere af end de plejer. Men det synes jeg egentlig altid, så det er nok meget normalt.

Så det kan der komme ud af ikke at gide skrive om graviditet. Bum, så handlede det alligevel ikke om en dyt andet end det.

Til gengæld får du lige en Dolly at sunde dig på.

Hav en dejlig aften 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid og økologisk hårpleje hos Zenz i København