Hvorfor vil du vide barnets køn?

Jeg skal på ingen måde blive som mine egne forældre i opdragelsen af mine børn


Jeg skal på ingen måde blive som mine egne forældre i opdragelsen af mine børn

Hvilke ting tager du med videre fra dine forældre i opdragelsen af dine børn? Og hvilke ting skal du ABSOLUT ikke bringe videre?

Det spørgsmål diskuterede jeg med nogle venner forleden, og da min mor spurgte mig hvilke ting jeg ville tage med fra min opdragelse, blev jeg noget overrasket over mit eget svar.

For der er faktisk ikke ret mange ting jeg ville gøre anderledes når det kommer til opdragelse af mine børn. Her er min liste:

1. Jeg vil måske være lidt mindre regid omkring stikkontakter, og slukkede lys og stand-by knapper på mine maskiner – om de nu lyser eller ikke lyser når de er tændte eller slukkede. 

2. Jeg vil lade mine børn vælge deres eget tøj. Min mor gav mig altid lov til selv at bestemme hvad jeg ville have på – også til familiefester. Jeg har både været iklædt klemmer, en sok (fordi jeg ville komme som snøvsen), jeg har været i skole i gymnastikdragt og min mor har aldrig blandet sig i mit tøj. Jeg måtte også selv tage konsekvenserne af min påklædning, men jeg fik lov til at ære min egen i det tøj jeg gik i, og i dag er jeg lige så ligeglad med andres mening som jeg var dengang. Som barn, når vi var på sejlerferier, gik jeg altid op og tømte en genbrugsforretning hver gang vi landede i en ny havn – det kan jeg stadig finde på – jeg elsker genbrugsforretninger. 

3. Vi fik love til at male vores værelser præcis som vi ville. Jeg kan huske at vi malede et kæmpe gult lyn på min lillebrors værelse. Vores værelser var vores egne, og vi måtte flytte rundt og slå søm i så meget vi overhovedet orkede – bare der var ryddet op (hvilket desværre aldrig rigtigt var tilfældet).

4. Vi spiste sammen, og vi så ikke fjernsyn mens vi spiste. Det har givet mig kæmpestor værdi at alle lige hørte om hinandens dag og at vi havde mindst et måltid sammen hvor alle var til stede.

5. Vi havde pligter og en mad-dag hver. Jeg lagde tøj sammen og støvsugede, vi skiftedes til at gøre badeværelse rent. Vi fik udleveret en lamineret liste med hvad vi skulle huske at gøre rent. Vi var med i haven, min bror slog græs, jeg hjalp med ukrudt. Det gav en god forståelse for rengøring og det at holde orden i hjemmet. Da jeg flyttede hjemmefra var det ikke fremmed for mig at gøre rent, og jeg vidste også hvordan vaskemaskinen fungerede og hvor tit man skulle støvsuge osv.

6. Vores hjem var altid åbent. Vi boede 26 børn på en lukket vej, og alle børnene rendte rundt i alle husene. Vi legede sammen til vi kunne se stjernerne om sommeren, og der sov altid børn hjemme hos os. Enten kastede vi alle dynerne ud i mellemgangen og sov derude i en kæmpe bunke oven i hinanden, eller også byggede vi huler af lagner og dyner og snore og puder. 

Det hjem jeg kommer fra var pænt og dejligt og skønt, men det var ikke pænt på den måde at det ikke måtte bruges. Vi har spillet teater og sat scener op midt i stuen, der har altid været leg og fis og ballade i vores hjem. Dengang vi skulle være moderne og have samtale-køkken, skulle vi rive en væg ned. Alle børnene fra gaden blev inviteret hjem til os, for hvor tit må man lige tegne på en væg? Så der blev tegnet og det var skidesjovt.

7. Min far har lært mig rigtig meget om kvalitet. Han er tysker og køber kun ting der har vundet tests i tyske test-magasiner. Selv mælken i hans køleskab er testet “sehr gut”, ellers stod den ikke der. Han er aldrig gået på kompromis med kvalitet, uanset om det er tøj, hi-fi, biler eller møbler. Han køber ikke mærkevarer for mærkevarernes skyld, men han går op i gode råvarer og at ting er investeringer. Det har jeg også taget med mig. Når man alliegevel skal bruge penge, kan man lige så godt investere lidt ekstra og købe noget man er glad for i rigtig lang tid.

8. Selvom der også har været svære ting i min familie (ligesom der har i alle andre familier), så har jeg aldrig været i tvivl om at jeg var elsket. Mine forældre har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at skabe et hjem for hel, halv og dine, mine og vores børn. Jeg elsker alle mine søskende lige meget, også selvom nogle af os har forskellige kombinationer af forældre, og det er helt sikkert min mor og stedfars beslutninger og opdragelse der har været medvirkende til at der i vores hjem var plads til alle. Vi er 4 meget forskellige mennesker, men vi har tæt relationer til hinanden, og vi hjælper hinanden hvor vi kan. Jeg bliver stadig overrasket når jeg hører om søskende der knap nok taler sammen, det kan jeg slet ikke sætte mig ind i.

9. Mine forældre har ikke lavet fejl. Til gengæld har de virkelig gjort det bedste de kunne med de ressourcer de havde på det tidspunkt opdragelse har fundet sted. Jeg har hadet mine forældre ligesomalle andre har (altså hadet deres egne forældre, ikke mine), men jeg har også gjort op med fortiden og har haft nogle, vi kan kalde dem opgør, med mine forældre. Jeg tror det er vigtigt at man tager en status, i hvert fald en gang i livet, for at bryde nogle vaner og skabe rammerne for at man nu lever sit eget liv, men stadig elsker hinanden.

10. Mine forældre, især mig mor, har lært mig at hjælpe andre mennesker, og at verden er større end det jeg kan se omrking mig. Min mor arbejdede med fysisk og psykisk udviklingshæmmede i mange år, og jeg er vokset op omgivet af spastikere, mennesker med Downs-syndrom og en masse andet. Især da jeg var barn, for jeg var tit syg fra skole, så jeg var med min mor på arbejde.  Når jeg var sammen med de handicappede var jeg bare Anne. I skolen blev jeg mobbet. Jeg bliver stadig glad i hjertet hver gang jeg ser en udviklingshæmmet i dag, for de minder mig om at der er en plads i verden til alle, også til mig. Og de mennesker der har været allermest åbne overfor mig, og har mødt mig fuldstændig uden domme og skepsis, det var de udviklingshæmmede på min mors arbejde. 

Hendes tilgang til mennesker er jeg meget inspireret af. I dag inviterer hun syriske flygtninge hjem på kaffe (hun møder dem på gaden og tager dem med hjem), hele familien blev meldt til at deltage i et venskabsprogram for dansk flygtningehjælp, der er ingen grænser for hvem min mor vil hjælpe hvis hun kan se hun kan lære noget og samtidig måske give lidt af sig selv. Det tager jeg med mig. Jeg prøver virkelig at møde mennesker med et åbent sind og med nysgerrighed. Jeg tror min mors åbne tilgang til andre, har gjort at jeg selv i dag har rødder i så mange forskellige og kontrastfyldte verdener. Alle verdener har noget at byde på – især dem vi har så travlt med at dømme ude.

Hvilke ting tager du især med dig fra dine forældre opdragelse? Og er der ting du bestemt ikke vil tage med dig videre når du skal opdrage dine børn?

Og hvis du har gjort dig disse tanker og har opdraget børn i nogle år, er du så blevet overrasket over at du måske alligevel har taget mere med fra dine forældre (på godt og ondt) end du havde regnet med?

Jeg glæder mig til at læse din kommentar. 

WORD!

Anne 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor vil du vide barnets køn?