6 (fede) ting jeg har lært af 4 måneder med UFED invaliderende graviditetskvalme

Hvorfor vil du vide barnets køn?

Hvorfor vil du vide barnets køn?

Efter at have læst debatoplægget på politiken.dk om hvorfor forældre har så travlt med at finde ud af barnets køn, er jeg blevet nysgerrig på hvorfor du gerne ville vide det – eller ikke ville vide din babys køn forud for fødslen?

Vi valgte at betale for en kønsscanning hos privatklinikken “Lille KBH’er“, fordi vi gerne ville kende barnets køn. Der er flere årsager til at vi valgte som vi gjorde. Dem vender jeg tilbage til om lidt.

I mit tilfælde har det intet med børneværelsets farve at gøre, i det mit barn ikke får noget børneværelse det første stykke tid. Det har heller ikke noget med tøj og farve på tøjet at gøre. Så sent som i dag har jeg købt et sæt tøj der er brunt og hvidt, og det kan vel i princippet gå til begge køn? Faktisk mener jeg at lyserødt og lyseblåt fungerer fint til begge køn. Jeg er ikke pro “hello Kitty” og prinsesse-indpakning. Mit barn er et menneske, og ikke en påklædningsdukke. Alligevel var det vigtigt for mig at kende kønnet, og her er mine grunde til at vælge som jeg har gjort:

For det første var min graviditet ikke planlagt. Jeg havde enormt svært ved at forholde mig til den der lille bønne der lå inde i maven, og jeg synes ikke der var noget der blev lettere af at jeg gik rundt og kalde bønnen fpr “den”. Jeg ville gerne, så hurtigt som muligt, vide om det var en dreng eller en pige der lå inde i maven, så jeg bedre kunne gøre bønnen til et lille menneske, kunne begynde og tænke på navne, begynde at forholde mig til bønnen som en person.

For det andet er det to meget forskellige rejser at opdrage en pige og en dreng (i hvert fald hvis man læser med på nogle blogs der hedder “drengemor” eller “pigemor” – og hører forældre der kun har piger eller kun har drenge). Vi har to forskellige måder at opleve verden på, vores udviking foregår forskelligt, og det er forskellige snakke vi skal have med vores drenge og piger.

Kvinder lever ofte hele deres fremtid igennem oppe i hovedet inden de overhovedet er kommet i gang. Man kan sige “Jamen Anne, alt det med opdragelse er jo først senere, derfor kunne du da gotd vente med at få barnets køn at vide til efter fødslen?”. Det er også rigtigt, men tænk lige på hvor mange piger på 13 år der allerede har set deres for sig? Eller drømmemand og drømmehus. Det er den samme måde at tænke på som, i hvert fald for mig, gør sig gældende i dette tilfælde.

Jeg har ligget med lortekvalme i 5 måneder, og hver dag (hvor jeg har kendt barnets køn) har jeg forestillet mig hvordan det må være når hun (ja, jeg får så en datter), tager med far til breakdancing. Jeg forestiller mig hvordan hun kommer hjem med mudder over det hele fordi hun har bygget en borg i en mudderpøl, eller hvordan hun kommer hjem med sminke ( i de små aldre hedder det jo ikke make-up) i helle hovedet, og stolt smiler så man kan se al den fine røde læbestift på tænderne. Alle de billeder er med til at forberede mig mentalt på at jeg skal være mor for en lille pige.

Når det så er sagt, så er sundhed for alt i verden vigtigst, og sundhed kommer før kønnet, men hvorfor skal det ene udelukke det andet? Der kommer et lille menneske til verden, en lille personlighed. Jeg lægger allerede mærke til hvor ofte hun sparker (og jeg er røv-ligeglad med om det er fodboldspark eller balletspark, hun må gå til lige præcis hvad hun har lyst til, jeg kender hende jo ikke endnu – måske bliver hun rumforsker?). Jeg havde behov for at vide hvilket menneske der er i gang med at blive skabt inde i min mave, og uanset om vi vil det eller ej, så er der altså stadig forskel på piger og drenge. Det betyder ikke at noget er bedre end noget andet, og dette er ikke et debatoplæg til kønsrolledebatten (det orker jeg ærlig talt ikke), jeg vil bare gerne vide om du mener det er vigtigt at kende barnets køn inden og hvorfor/hvorfor ikke? 

Og måske var du bare født nysgerrig, ligesom så mange andre. Jeg glæder mig til at læse dit svar 🙂 Og del gerne bloggen.

Mange kærlige hilsner

Anne

9 kommentarer

  • Trine

    Sidder og smiler lige nu… jeg er s en af dem som vidste det. .. min mand ville ikke, og havde egentligt affundet mig med det ogs, men s kom lgen til at afslre det til en scanning… ja der er s ca 80 % chance for en pige… og s fik jeg ligesom lidt mere "ro" p mig selv… jeg kunne forenes med tanken om at hun var derinde (ville jeg ogs have kunnet hvis det var en dreng – bare rolig).. men for mig faldt det hele bare lidt mere p plads, efter vi fik den melding..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er s interessant at lse hvor mange af dine tanker jeg ogs har gjort mig. Jeg er s spndt p at lse din frd nr NinjaEmmaJoDeppebabyputtemus er fdt (-: Sikke en rejse du og din Ninja str over for. Fantastisk <3 Fedt du favner oplevelsen med hele dit hjerte og sjl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt forst, dine tanker omkring at gr bnnen til et menneske og forberede dig lidt mentalt. 🙂 Jeg har to brn, en pige og en dreng, og ingen af gangene kendte vi knnet p forhnd. Det var ligemeget, og jeg havde det egentlig p samme mde; jeg gik ikke op i lyserd og lysebl. Faktisk gik jeg nrmere i stor bue udenom dem begge to. Og det blev alle andre, fx bedsteforldre, ogs ndt til, nr vi nu ikke havde afslret et kn for dem. Smart, syntes jeg. I begge graviditeter har jeg haft en fornemmelse af, hvilket kn, der l i maven. Og begge gange har jeg taget fejl. S meget for min sjette sans 😉 Modsat mange andre havde vi til gengld sat os fast p navne til ungerne, fr de kom ud. Vi havde et drengenavn og et pigenavn klar begge gange, og de kunne bare slet ikke hedde andet, da de kom ud. Det var s dt, vi brugte til at italestte spirerne. 🙂
    I vrigt synes jeg ikke, der er forskel p opdragelsen af drenge og piger. Vrdier, moral, hflighed med mere er jo det samme. Piger klatrer ogs i trer, og drenge gr ogs i kjoler. I hvert fald hjemme hos os. Mske bliver forskellene tydeligere senere, nr de bliver teenagere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • God pointe Teresa. Mht opdragelsen, s tror jeg ogs frst det er senere det spiller en rolle. Kvinder og mnd er jo, om vi vil det eller ej, forskellige. Bde i vores mde at opleve p, vores mde at tnke p osv. I hvert fald hvis man skal tro p det videnskaben siger.

      Hvis man kigger p hanne rog hunner i dyreriget er der ogs kmpe forskel. Men jeg tror det er helt rigtigt det du skriver med vrdier osv. Helt enig.

      Respekt for jeres valg mht ikke at vide knnet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg har ikke nsket mig at vide mine brns kn. Jeg ville gerne overraskes – der er kun to muligheder, ikke 10! Jeg var desuden bange for at komme til at danne for meget kn, alts gre den til en stereotyp – allerede mens barnet l i maven. Jeg tnkte, at det var bedst, at det bare var en baby s lnge som muligt.
    Jeg blev overrasket begge gange – af frst en pige og senere en dreng 🙂 og det er jo heldigvis de helt rigtige brn man fr!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror ogs det er de rigtige brn man fr. Mske er jeg ogs prget af at vre vokset op med to brdre. Jeg legede mere krig og lego end jeg legede med dukker. Jeg har altid selv vret lidt en drengepige, og er derfor heller ikke bange for at gre min datter stereotyp. Og med en far der er breakdancer, s skal hun nok komme til at opleve mange verdener, og selv vlge hvor lidt eller hvor meget prinsesse hun vil vre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja

    Kan ikke lade vre med at grine. Min datter har get til lige prcis det hun har lyst til. I dag lser hun geofysik og rumteknologi (lidt rumforskning)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 (fede) ting jeg har lært af 4 måneder med UFED invaliderende graviditetskvalme