Gravid med sin underbo

Men hvem er far til barnet?

Men hvem er far til barnet? Er det et mediestunt? Er der en far? Hvem er han?

Da TV2 Lorry ringede og ville lave et interview, var de usikre på om det var et mediestunt jeg havde gang i… med historien om at være gravid med min underbo. Det siger jo lidt om hvor utrolig historien er. Anyways, jeg gav dem navn og efternavn på faderen, så de med ro i sjælen kunne invitere mig i studiet og dele min historie. De lovede mig ikke at bringe navnet i indslaget, og det løfte har de holdt.

Ja, altså. Faderen til ninjababyen er jo så min underbo. Han har et godt job og han breakdancer ved siden af. Går meget op i sundhed og har boet i Danmark i ca. 5 år. Han er ret privat, og fik derfor også et mindre hjertestop da vores historie pludselig var på forsiden af alle medier. Han var bange for at der ville ligge paparazzier på lur foran vores opgang. Jeg forsikrede ham om at det ikke kom til at ske, og han er meget mere ok med at have fundet en semi-offentlig dame som mig at få et barn sammen med.

Jeg kommer ikke til at skrive ret meget om ham, da jeg ønsker at respektere hans privatliv. Til gengæld kommer jeg til at fortælle om nogle af de udfordringer vi er løbet ind i nu hvor vi har kendt hinanden i cirka ti minutter inden vi skulle forholde os til at være forældre sammen resten af livet. Jeg har allerede fundet fordele ved situationen, men der er bestemt også udfordringer forbundet med ikke at kende hinanden inden man lige laver projekt baby sammen.

Da historien blev delt blev jeg dømt meget for “bare at have været ude og sprede ben så jeg kunne pådutte en stakkels mand en farrolle”. Århh, stakkels små mænd. Det var på ingen måde tilfældet, vi var lige gode om det, og selvom der var mange ting der skulle findes ud af, så er vi begge to rigtig glade for at det der er sket er sket. Vi er begge to lykkelige over at skulle være mor og far og er begge to klar på at lave det bedste teamwork i verden for at vores lille Ninja får de bedste forudsæninger for at skabe det liv hun ønsker for sig selv.

Du er mere end velkommen til at stille spørgsmål til både historien og til faderen og mig. Jeg spørger gerne videre, og jeg svarer selv så godt jeg kan. Der kommer meget mere om forældrerollen løbende, dette indlæg var blot en lille intro om ham der faderen.

I mellemtiden, lidt inspiration til at breakdance lidt med din egen baby derhjemme. Jeg er VILD med denne video!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid med sin underbo