Det mest stillede spørgsmål pt: Hvordan får du tid til at hjemmeskole, studere på et fuldtidsstudie, producere podcast, skrive blog, være mor, drive instagram og alt det du ellers får lavet, når du også er alenemor til to børn? Det vil jeg gerne svare detaljeret på i dette blogindlæg (og ja, jeg har også tid til at stene serier på Netflix og jeg er lige begyndt at løbe).

How-to-10-trins-guide-til-det-perfekte-time-manegement-bs

Det eneste jeg ikke gider med det her blogindlæg, det er at sælge dig en ”du skal bare gøre sådan her” løsning, for hvad der virker for mig, det virker ikke nødvendigvis for dig. Så hvis du er klikket herind for at få en komplet how-to 10 trins guide, så bliver du slemt skuffet. Hvis du til gengæld er nysgerrig på tilgangen til livet (måske på en anderledes måde end den du kender), tilgangen til læring, tilgangen til tid og til familielivet, så giver jeg dig alt hvad jeg har, også mine små praktiske lifehacks, som gør at jeg får nået alt det der er vigtigt for mig og min lille familie.

Mange bække små

At jeg ”når så meget” handler ikke om 1 stor beslutning eller ting, men om utrolig mange bække små. 100 beslutninger hver eneste dag. Jeg vil ikke at kede dig med falsk beskedenhed, og påstå at jeg ikke ved hvad der gør en kæmpe forskel i vores hverdag, for det gør jeg rent faktisk, og jeg har brugt lang tid, og bruger lang tid på fortsat at bygge vores fundament op, så det både er langtidsholdbart og solidt. Her er de første 3 afgørende ting:

1. Declutter. Hvad fanden har bolig nu med overskud at gøre? ALT! Det tager tid at nå i bund, men det er tiden værd, det lover jeg dig.

a. Jeg har skillet mig af med enormt mange ting i min bolig, og derfor bruger jeg ikke ret lang tid på at gøre rent, rydde op, flytte rundt på bunker af tøj/papirer/ting/alt muligt, der ikke har en plads, eller som bare roder. Ikke nok med at det helt konkret sparer mig for fysisk arbejde, så fjerner det også enormt meget mental load, og jeg mærker med det samme overvældelsen og stressen hvis ting begynder at hobe sig op igen (hvor fanden kommer alt det tøj og alle de ting dog fra?). Det her punkt er nærmest en hel bog for sig selv.

b. Hvad bruger vi IKKE tid på når vi i stedet bliver tynget af bunker af tøj, bunker af legetøj, opvask der bare står, bunker af papirer, tøj vi ikke længere kan passe, bøger vi aldrig får læst osv.

c. Hvad kommer til at stå i baggrunden (eller blive helt udskudt) fordi vi bruger så enormt meget tid på at flytte ting rundt, stresse over ting eller lade vores overskud blive suget ind i et hjem der roder? Hvad misser vi? At få læst den bog? At have overskud til at være sammen med vores børn? At have stilletid? Alenetid? Nydelsestid?

2. Kritik og tid. Jeg har kigget kærligt kritisk på hvad jeg egentlig bruger min tid på, og om det er det jeg allerhelst vil bruge min tid på eller ej. Vil jeg se Game of Thrones eller vil jeg spille spil med mine børn? Eller vil jeg egentlig ingen af delene og i stedet strække min krop ud med 15 minutter yoga? På min Iphone kan jeg se mit daglige tidsforbrug på skærmtid. Av … mellem 5-7 timer dagligt. Er det sådan jeg vil bruge det her ene vanvittigt heldige og magiske liv jeg har fået? Med at læse updates om at en Carsten Hansen fra Møgeltønder synes det er for dårligt at kommunen er så lang tid om at svare på noget vedrørende Carstens nabos carport? Vil jeg bruge min tid på at læse nyhederne? Og endnu værre: kommentarsporene? At Lene fra Falster synes hun har ret til at sige sin mening om noget hun tydeligvis ikke har gidet sætte sig ind i? Nope!

3. Hvad vil du? Jeg har brugt enormt meget tid på at finde ud af hvad jeg vil erstatte den spildte tid med, blive bevidst om hvad jeg bruger mine timer, minutter og sekunder på. Hvad vil jeg egentlig gerne? Jeg tror ikke på at vi ændrer mønstre ved at have fokus på alt det vi skal lade være med. Til gengæld ved jeg at vi, ved at have fokus på hvad vi vil have mere af, begynder at arbejde på at få mere af det vi drømmer om. Her er lidt fra min liste

a. Jeg vil have tid til bevægelse hver dag (vær specifik! Hvad betyder det? Vil du vrikke med ørerne? Rynke på næsen?). Jeg vil gå hver dag. Jeg vil begynde at løbe. Jeg vil lave yoga.

b. Jeg vil ud i naturen hver dag

c. Jeg vil bade nøgen i havet 5 uf af 7 dage ugentligt

d. Jeg vil blogge igen (jeg ventilerer simpelthen min sjæl bedre når jeg skriver, og mit liv er fattigere når jeg ikke får skrevet)

e. Jeg vil arbejde med meningsfulde projekter, som gør mig til en gladere mor og et gladere menneske (Hvad betyder det så?), Jeg vil producere podcasts om emner som interesserer mig og tænder en ild i mig. Jeg vil tage de emner jeg selv føler jeg mangler i mit liv og på nettet, og sætte fokus på dem, og bringe mig selv i spil på en måde som løfter mig selv og andre. Jeg vil være et bidrag til enlige mødre, senfølgeramte, kvinder, kvindebevægelsen, søsterhood, forældre til højtbegavede børn og børn i mistrivsel, og jeg vil være et fyrtårn og lyse op for alle der føler de kan komme et skridt ud af mørket ved at følge mit lys for en stund – hvor længe er ikke op til mig.

f. Jeg vil grine og danse med mine børn

g. Jeg vil putte med mine børn hver morgen og hver aften så længe de stadig gider

h. Jeg vil engagere mig i mit studie, også selvom det ikke var førstedrømmen, så vil jeg hver dag udvise min taknemmelig for at jeg kan læse til lærer og dygtiggøre mig, både som hjemmeskolelærer og kommende uddannet folkeskolelærer.

i. Jeg vil være tro mod mig selv på den korte og den lange bane og sætte grænser for andres brug og misbrug af min person og min tid og min energi.

j. Jeg vil hjælpe gode mennesker de steder jeg kan.

k. Jeg vil spørge om hjælp alle de steder jeg overhovedet kan, til både stort og småt. Det er ikke op til mig at sige fra for andre end mig selv, det kan folk godt selv administrere.

Det lyder måske banalt, men det er faktisk mit grundlag for overhovedet at have tid og overskud til det hele. Mange af os drømmer om noget uklart ude i det fjerne, og vi venter på at ”om lidt” eller ”Når jeg er færdig med det her, SÅ kan jeg” eller eller eller. Da jeg havde det allermest svært tilbage i december/januar, da jeg var fuldstændig drænet for energi og overskud efter at være blevet kørt over af mistrivslens karavane af lastbiler læsset med nederen, VIDSTE jeg at tingene en dag ville vende. Jeg VIDSTE også at de beslutninger jeg tog da jeg lå ned, de ville få indflydelse på mit liv når jeg var klar til at rejse mig igen. Her er et par konkrete eksempler:

1. Jeg holdt ikke op med at skrive dagbog

2. Jeg tog ud og bade i det iskolde hav så mange gange jeg overhovedet kunne, også selvom det måske kun blev 1 gang om måneden. Alt tæller. Hver eneste gang jeg tog en beslutning som sendte selvkærlighed i min retning, så var min energi investeret godt i fremtids-mig.

3. Jeg gik til kropsterapi, selvom både kropsterapeuten og jeg blev enige om at vi nok ikke kunne løsne så meget mens jeg stadig stod i orkanens øje, og alle mine led føltes som betonklodser, men at det aldrig var spildt at vi forsøgte alligevel. Jeg tænker stadig tilbage på de sessioner som kæmpestore lyspunkter. Og hvordan fik jeg råd til det på en SU? Jeg fandt en kropsterapeut under uddannelse, der solgte sessioner til 200kr stykket.

4. Jeg vidste ærlig talt ikke om projektet med lærerstudie og hjemmeskole ville lykkes, men jeg var ikke parat til at give op før jeg havde prøvet ALT hvad jeg overhovedet kunne før jeg gav slip.

Mit liv er en lang række af skøre beslutninger som ingen mennesker forstår, som kloge mennesker (som dog ikke er kloge på MIN sjæl, mit purpose og den JEG er) har forsøgt at tale mig fra, og som jeg har måtte lære fra folk (der ikke var mig) ikke kunne lade sig gøre.

- Man kan ikke være alenemor og selvstændig

- Man kan ikke være alenemor til to (stakkels børn, måtte jeg forstå)

- Man kan ikke tjene penge på blogging

- Man kan ikke lave en indsamling, hverken til sine egne uddannelsesdrømme, eller til bådflygtninge på Lesbos

- Man kan ikke hjemmeskole sit barn og samtidig studere på fuld tid hvis man er alenemor på SU.

Jeg rækker lige hånden i vejret.

Og nej, jeg vidste sgu ikke om det kunne lade sig gøre. Det ved jeg ærlig talt stadig ikke om det kan, men nu er jeg i gang med 2. semester, og min familie her aldrig nogensinde haft det så godt som vi har det nu, jeg har aldrig følt mig så fri som jeg føler mig nu og min datter har aldrig været så glad som hun er nu. Begge piger faktisk. Så jeg taler fra et sted hvor det egentlig går pissehamrende godt, og hvor jeg for første gang meget længe har overskud, ER startet med at løbe, når mine studieting og sparker røv med min datter i hjemmeskolen.

Fundamentet skal være på plads. Hvad er det egentlig DU vil? I meget lang tid havde jeg ikke selv svaret på det spørgsmål, for det er sværere end vi tror, især når vi er blevet tudet huden fulde med den ”normale” måde at leve på. Vi skal blive voksne i en fart, vi skal uddanne os i en fart og så skal vi tjene penge, gifte os, sætte pengene i mursten, måske investere og lease en bil, og betale ind til pensionen, og så skal vi gå (senere) på pension og så skal vi helst ikke kræve eller koste for meget derfra. ”Fortsat god dag, næste i køen? …”

Så hvordan får jeg tid? I praksis altså?

Nu har jeg allerede sorteret kraftigt ud i hvad jeg vil og ikke vil bruge min tid på, hvem jeg vil og ikke vil bruge min tid på, hvad jeg vil med mit og mine børns liv, og hvad jeg drømmer om for mig selv og vores familie. Nu kommer næste skridt:

Hvad lader mig op og hvad gør ikke?

Er det ikke det samme som hvad jeg vil bruge tid på og hvad jeg ikke vil? Nej, der er en stor forskel. Vi kan sagtens bruge masser af tid på noget der overhovedet ikke lader os op, og noget vi tror vi vil (eller skal). Derfor er det vigtigt at kigge på hvad der fylder din tank op med benzin og hvad der dræner. Her er eksempler fra min liste:

1. Jeg bliver fyldt op af have alenetid

2. Jeg bliver fyldt op af at tænde stearinlys og høre god musik om aftenen

3. Jeg bliver fyldt op af at blogge og skrive

4. Jeg bliver fyldt op når jeg er i naturen

5. Jeg bliver fyldt op når jeg bader nøgen i havet

6. Jeg bliver fyldt op når jeg griner sammen med mine børn

7. Jeg bliver fyldt op når jeg putter sammen med mine børn

8. Jeg bliver fyldt op når mine børn og jeg ser film sammen som jeg også gider se (Titanic, for tiden)

9. Jeg bliver fyldt op når jeg løber

10. Jeg bliver fyldt op når jeg snakker i telefon eller er sammen med mine veninder

11. Jeg bliver fyldt op når jeg er spontan

12. Jeg bliver fyldt op når jeg har modet til at gå at synge højlydt med på sange og er ligeglad med hvad folk tænker om mig (som jeg gjorde i dag på Lyngby hovedgade – noget tysk jazz)

13. Jeg bliver fyldt op når jeg foodprepper nærende mad

14. Jeg bliver fyldt op når jeg juicer

15. Jeg bliver fyldt op når jeg skaber orden i mit hjem og investerer i mit overskud

Jo mere bevidst jeg er om den her liste, jo nemmere er det for mig at sige ja og nej til alle de ”tilbud” der dukker uventet op i løbet af en dag eller en uge. Jeg siger nej til ca 85% af alt hvad jeg bliver inviteret til. Til gengæld siger jeg ja når jeg mærker et ja, og så glæder jeg mig rent faktisk også, men shit det er en svær øvelse, især når man, som jeg, har en tidligere karriere som massiv-master-people-pleaser.

Relations-oprydning

For at have tid til dig selv er du nødt til at lære at såre andre. Sige nej, både til fødselsdagsinvitationer, men også til relationer der ikke nærer længere. Jeg siger ikke vi bare skal skifte venner ud som vi skifter underbukser, men jeg siger alligevel at du skal kigge på din omgangskreds og dit netværk og mærke om de mennesker du har tæt på dig, det er mennesker der spejler den du virkelig er, nærer din sjæl og er der for dig både når det er svært og når du har succes. Jeg har masser af forskellige mennesker i mit netværk, men min indercirkel består kun af mennesker der fylder min tank op med god energi, og som jeg ved kan bære mig når jeg går i stykker.

Jeg havde mennesker tæt på mig hvor det blev en bøvlet relation når jeg havde succes. Jeg har følgere der føler sig svigtet af mig fordi jeg ikke er blevet hængende i mørket. Jeg har haft bekendte som blev skuffede fordi de følte jeg forlod dem når jeg ikke længere ville bruge mit liv på brok og sladder. Men vi kan ikke sætte en bremseklods på os selv blot fordi andre ikke vil med videre på rejsen. Til gengæld har jeg investeret min tid i dybe nærende venskaber som løfter mit liv, og som jeg altid glæder mig til at være sammen med og bruge tid med. Hellere få ægte venner end mange udkogte venskaber eller relationer. Jeg har også haft venner, hvor det gik op for mig at de mest var venner med mig fordi jeg ”var god at have i netværket”, fordi jeg kender mange mennesker. De typer er livet for kort til. Ud med dem.

Det tager tid at få tid

Da jeg startede med at læse til lærer på den digitale læreruddannelse og samtidig hjemmeundervise min datter, følte jeg at jeg skulle have et struktureret ugeskema klar, at vi skulle sidde med kopiark og bøger og læreplaner parat, og have en klar læseplan for mit eget studie. Og sådan blev det til at jeg langsomt kvalte både mit eget overskud og min datters lyst til at lære. Det fungerede simpelthen ikke.

Det tager tid at slippe en gammel måde at leve på, og erstatte med en ny måde. Det tager tid at lande i en ny virkelighed. Det tager tid at unschoole, når man er skolet i alle celler til at der ”kun findes en rigtig måde at leve på”. Det tager tid at lade den naturlige rytme finde sig selv, og stole på processen dertil. Hold kæft hvor har jeg gerne bare ville sætte en masse flueben og fortælle verden at NU har vi nailet den. Men der er jeg altså stadig ikke, til gengæld er jeg der hvor jeg føler at jeg slår til, at jeg er med, at vi når alt det der er vigtigt og at jeg nok skal nå det hvis jeg afviger fra den ”plan” jeg alligevel altid lidt har i mit hoved. Sådan en løbende nogenlunde-plan.

Det jeg forsøger at sige er: vi skal turde at fejle. Turde at fucke up, turde kaste os ud i noget, prøve det på i en rum tid for så at evaluere og se hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Travlt, men ikke stresset.

Når alt det her er sagt, så handler det også om at kigge på alle de steder jeg kan slå to fluer med et smæk. Jeg ved med sikkerhed at jeg skal aflevere lillesøster i børnehave hver morgen inden klokken 9. Jeg ved også at jeg har et ønske om at bevæge mig og gå/løbe alene og være i naturen hver dag, OG jeg har et barn der gerne vil have lidt alenetid og spille lidt computer. Det er hele 3 ting på en gang som jeg har løst ved at aflevere lillesøster i løbetøj, gå/løbe ca 45 minutter i naturen på vej hjem (tager en omvej gennem en park) og mens jeg er afsted spiller min store datter computer alene derhjemme, og når jeg kommer hjem, er vi begge to fyldt op af god energi fordi vi har imødekommet hver vores behov, og vi er klar til at gå dagen i møde.

Vi hjemmeskoler ikke 6 timer hver dag. Vi hjemmeskoler hele tiden, og nogen gange er hjemmeskole bare en hyggedag/oplade dag derhjemme, andre dage er vi på tur hele dagen, andre dage har vi biblioteksdag, og så er der dage hvor jeg skriver opgave hele dagen, og hvor Emmalia må gøre hvad hun vil, bare det (evt) ikke er skærm. I morgen skal vi på vores første faste tur med en anden hjemmeskolet pige og hendes mor, som vi er blevet tur-makkere med. Det glæder vi os til.

Så hvordan når jeg det hele?

Jeg gør mig selv bevidst om mine værdier, hvad der vigtigt for mig, hvad der ikke er, hvordan mit hjem kan støtte det liv jeg og vi lever.
Jeg fjerner alt støj (og rod) i mit liv, så jeg ikke behøver spilde min tid. Det betyder ikke at jeg ikke stener Netflix eller tuller rundt eller laver ingenting, for det gør jeg også, jeg har bare taget en grundbeslutning om at jeg ikke gider dødsscrolle facebook hver aften, og jeg har en go-to liste over ting der gør mig sådan ægte glad at bruge tid på. Ansigts-yoga, fodbad osv.
Jeg er meget bevidst om hvilke begivenheder i min kalender der dræner mig og hvilke der fylder mig op. Der må aldrig placeres to dræne-begivenheder (røde) lige efter hinanden. F.eks. to foredrag to dage i træk. Hvis jeg holder et foredrag, skal der ligge mindst 2 opladedage med oplade ting bagefter. Det kunne være havbad, se film med Emmalia (det kan sagtens gøres hjemmeskolerelevant, men vi hygger stadig og slapper af), sove længe, bestille en massage eller lign.
Jeg spørger om hjælp. Kan jeg låne en bil? Vil i tage noget med fra Ikea for mig? Vil min mor hjælpe med børnene den dag? Kan naboen se efter børnene en halv time mens jeg lige skriger ned i en pude (hvis det er sådan en slags dag)? Kan vi køre sammen derhen? Vil nogen andre stå for maden hvis jeg sørger for bordpynten? Skal vi planlægge noget sjovt Halloween sammen? Vil du hente noget for mig i Netto hvis du alligevel skal derover i dag kære nabo? Jo bedre jeg bliver til at spørge om hjælp, jo bedre er mit netværk det også, og der går flow i at rykke ud og være der for hinanden, uden at det føles som en belastning. Og det er okay at sige fra når energien ikke er til det.
Jeg accepterer at jeg i perioder ikke får nok søvn, men at det bare er en periode, og at det handler om at få tid til projekter som jeg (som kvinde, individ, kreativ sjæl, og ikke bare mor) bliver næret af at fordybe mig i. Jeg er kun en god mor fordi jeg også prioriterer projekter som er meningsfulde for mig. Jeg prioritrer at holde foredrag som mine børn ikke skal med til. Jeg prioriterer at producere både Helle for familien podcast (som jeg drver sammen med familierådgiver Smilla Lynggaard) og ”En Farlig god veninde”, som jeg er vanvittig stolt af, og som jeg har skabt sammen med verdens bedste team. Jeg prioriterer at blive om aftenen, ligesom nu, hvor verden er ved at gå til ro, og hvor min sjæl elsker at dele alle de mange ord den har indeni. Klokken er lige nu 22.51. Mange ville gå til ro nu, men jeg sover bedre når jeg har fået sat ord på alt det her, fordi det bare har drømt om at komme ud i verden den seneste uge, og nu skal det ske.
Jeg gider ikke at lytte til folk (inkl min egen familie) som ikke er enig i min måde at leve livet på og som synes jeg har alt for travlt eller burde eller bør noget eller noget andet. Jeg har kun et eneste menneske jeg skal være tro imod (udover mine to dejlige børn) og det er mig selv. Hvad andre mener eller synes, det kan jeg simpelthen ikke tage mig af.
Og så et helt praktisk tip: jeg bruger min digitale kalender. Findes det ikke i min kalender, kommer det ikke til at ske. Jeg har altid fuldt kalender-overblik, og jeg kigger i min kalender mange gange dagligt, og retter gerne til løbende, hvis jeg kan se en uge skrider eller mærker at der er behov for mere ro eller mere luft i kalenderen. Og så er jeg ved at lære at sætte transport-tid ind i min kalender. Som evigheds-tidsoptimist er det en virkelig god idé at blive mindet om at det også tager tid at køre fra Lyngby til Køge, og derfor kan jeg ikke lige hente to gratis telte fra facebook marketplace den morgen. Jeg har faktisk skrevet en hel blog om mine kalenderhacks (gmail) lige her.
Jeg praktiserer JOMO (Joy of missing out). Der var engang jeg troede jeg skulle med til en masse blogger-events for at være relevant. Det ved jeg nu jeg ingenlunde behøver, og derfor siger jeg nej til alle sociale blogger-ting. Jeg kan sagtens nyde at se billeder og reels fra events jeg ikke skal med til, og samtidig være ovenud lykkelig over at ligge hjemme i min sofa med brødkrummer på brystet og tusch på armene, og ikke være en fysisk del af eventet. Det er en fest at være derhjemme, eller i skoven med mine børn, og mærke og vide at det lige præcis er der jeg allerhelst vil være lige nu.

SHIT det var mange svar, og jeg føler stadig ikke helt det var nok, for jeg har så meget mere at skrive om netop dette emne. Så skal vi ikke aftale at du læser det, og så sender du mig flere spørgsmål, og så skriver jeg et blogindlæg mere, og når vi har gjort det et par gange, så skriver jeg sgu en bog om det, og samler det hele i en lækker lille guide?

Det synes jeg selv er en ret god idé.