12 Q&A om at være forældre til et højt begavet barn (long read)
Jeg får løbende mange spørgsmål og beskeder om det at have et barn der er højt begavet. Jeg har her samlet de 12 spørgsmål jeg får mest, og mine 12 bedste svar. Jeg er mor, ikke psykiater, psykolog eller læge. Mine svar tager udgangspunkt i mine egne erfaringer, bøger jeg har læst og familier jeg taler med.
Her er en oversigt over spørgsmålene du får svar på i dette blogindlæg:
1: Hvad fik dig overhovedet til at undersøge om din datter var højt begavet barn?
2: Hvordan fik du så bekræftet at din datter er højt begavet, og hvordan og hvor foregår sådan en test?
3: Men helt ærligt, det er da lidt et luksusproblem at have et klogt barn?
4: Handler høj begavelse om at man har en IQ på over 130 eller er det en misforståelse?
5: Hvordan ved man om der er tale om høj begavelse, eller om der er tale om angst, adhd, autisme eller lign?
6: Genkender du dig selv, enten som barn eller voksen i den høje begavelse, samme udfordringer/verdenssyn?
7: Nu har du taget din datter ud af skolen og hjemmeskoler hende, men hvorfor følger hun ikke bare undervisningen på et højere klassetrin?
8: Er højt begavede altid perfektionistiske?
9: Kan intelligensen falde med tiden, så man ”mødes” på linje med normaltbegavede?
10. hvor kan man få hjælp henne hvis man har mistanke om at ens barn er højt begavet?
11. Opfatter folk det som blær, eller som et reelt problem når du åbner op om at du har en datter der er højt begavet?
12. Er det svært for højt begavede børn socialt med andre børn?
1: Hvad fik dig overhovedet til at undersøge om din datter var højt begavet barn?
Emmalia har altid været anderledes. Fra en meget tidlig alder (få måneder gammel), kunne jeg se hun ikke var som andre babyer, og hun var slet ikke ligesom børn beskrives i bøger om børn og børneopdragelse. Intet passede. Der stod at børn sover x antal lure om dagen. Emmalia vågnede klokken 7 og var vågen til ca. 18-19 om aftenen uden lur. Til gengæld sov hun igennem om natten hver nat. Når jeg talte højt om det blev jeg mødt med alverdens råd og belæringer om hvad jeg skulle og burde gøre anderledes for at få Emmalia til at gøre som der stod i bøgerne, men lige meget hjalp det. Hun ville heller aldrig ligge i barnevognen, hun blev meget hurtigt overstimuleret, samtidig med at hun var enormt opsøgende og nysgerrig og årvågen. Det var en nærmest umulig balance at balancere.
Senere, da hun var ca 1,5 – 2 år bemærkede min daværende læge at hun allerede på det tidspunkt havde et ret vildt ordforråd. Det var også noget andre kommenterede på. Min læge mente at det nok var fordi jeg var enlig mor, og derfor snakkede meget med mit barn, at det så man af og til. Jeg tænkte at det nok var meget passende.
Udover sanser og ordforråd, havde Emmalia også en vanvittig hukommelse. Hun kunne huske de vildeste detaljer og hun kunne huske dem i lang lang tid. Jeg husker en dag hvor vi var hjemme hos nogen der havde mange spil stablet i en bogreol. Emmalia og jeg sad 3-4 meter fra bogreolen, og hun har været ca 2 år. Hun kigger op på bogreolen, som er en gulv til loft reol med masser af bogrygge, titler og spil. Emmalia peger og siger ”Ramasjang”. Jeg kigger derhen og kan ikke se noget Ramasjang. Hun insisterer og siger ”Ramasjang” igen, og ingen af os i rummet ved hvorfor hun siger Ramasjang og peger på reolen. Da vi skal til at gå, går vi forbi reolen, og Emmalia peger op, langt over sin egen højde, og siger ”Ramasjang” igen, og dér, midt mellem alle mulige spil, er der et lille Ramasjang spil, med et mikroskopisk Ramasjang logo, som hun selvfølgelig kan genkende fra fjernsynet. Ud af alle de titler og ”larm” fra den bogreol spottede hun noget hun kunne genkende. Og sådan har jeg utallige oplevelser med hende, hvor hun enten ser mønstre eller ser noget helt andet end vi andre ser.
Udover det allerede nævnte, har Emmalia også en virkelig skarp og veludviklet sans for humor, og har altid kunne have ret abstrakte samtaler om livet og døden og universet, og har undret sig over de mest mærkelige ting, som jeg ikke tænker er helt normalt for en 4 årig eller 6 årig at undre sig over.
Jeg har aldrig tænkt at Emmalia var højt begavet. Kvik ja, og alle omkring os italesatte at hun er en meget kvik pige, men jeg vidste ikke engang rigtigt at der var noget der hed ”høj begavelse”, og når der en sjælden gang var noget om højt begavede i fjernsynet tænkte jeg ”slap nu af et luksusproblem”, ligesom de fleste andre gør i dag. Jeg anede ikke hvad det betød eller indebar. Det gør jeg nu.
Så, jeg har altid vidt hun var meget sin egen, men det var faktisk først da hun begyndte at mistrives i skolen, og jeg begyndte at skrive om det på blog og facebook, at flere af mine læsere og følgere spurgte om jeg havde tænkt at hun var højt begavet. Det havde jeg overhovedet ikke. Og flere følgere skrev at de faktisk flere gange har skrevet det til mig tidligere, fordi de kunne genkende deres eget højt begavede barn så meget i Emmalia, men jeg har aldrig tillagt det nogen betydning, for hvorfor skulle hun være det? Emmalias skole nævnte det også et par gange, og foreslog mig at undersøge det.
Men pludselig havde jeg motivation for rent faktisk at undersøge hvad høj begavelse er for en størrelse, og da jeg begyndte at dykke ned i det kunne jeg genkende ALT. Alle tegn, alle udfordringer. Det var en rimelig vild start på den rejse vi nu er på. Læs om tegnene på høj begavelse her .
2: Hvordan fik du så bekræftet at din datter er højt begavet, og hvordan og hvor foregår sådan en test?
Uha, det er et stort spørgsmål, og et vigtigt spørgsmål, som jeg virkelig gerne vil svare fyldestgørende på. For høj begavelse er blevet trendy, og det betyder at mange slår sig op på at de kan lave den WISC test som kan kortlægge barnets intelligens. Det er bare sådan at man skal vide lidt om hvordan højt begavede børn fungerer. Jeg har efterhånden set og hørt mange eksempler på at det samme barn både har en WISC test der viser at de er højt begavede OG at de er mentalt retarderede. Der er flere ting der spiller ind. Måske har barnet været i mistrivsel da man testede, måske har barnet lært at ”gøre sig dårligere” for at passe ind, og derfor kommer testen ikke til at vise et retvisende resultat. Så hvis man skal teste sit barn, så vil jeg kraftigt anbefale at man enten tager kontakt til Psykolog Dea Franck eller Gifted Children instute , som indsamler viden til verdensomspændende forskning i høj begavelse hos børn. Jeg skal ikke afvise at der er andre der er dygtige, jeg har bare ikke kendskab til dem endnu, til gengæld ved jeg fra mange forældre til højt begavede børn, at der er mange derude der tester, men som ikke forstår hvad man skal være særligt opmærksom på når man udfører et WISC test på et højt begavet barn.
Så. Jeg kontaktede Grith fra Gifted Children Institute, og jeg fik en tid i august 2022. Emmalia var alene inde og blive testet, jeg var selvfølgelig med derhenne, og Emmalia gennemgik flere tests, både trivselstest og intelligenstest. Testen viste at Emmalia er højt begavet, og at hun er særligt højt begavet visuelt, indenfor det der hedder visual spatial, hvor hun ligger ca 20% over den almindelige danske befolkning.
Det var en enorm lettelse at få bekræftet det jeg allerede selv vidste. Men når man har et barn i mistrivsel og er i kontakt med fagpersoner og PPR, så er man enormt alene med sit ”jeg tror mit barn er højt begavet”. Jeg har endnu ikke siddet i et rum med fagpersoner, udover Grith fra Gifted Children, hvor der var nogen der vidste mere om høj begavelse end jeg gjorde. Jeg har siddet overfor PPR psykolog, lærere, familierådgivere og sagsbehandlere, som har forsøgt at rådgive mig om et emne de tydeligvis ikke anede ret meget om, ellers havde de helt bestemt ikke givet de (dårlige) råd som de gjorde. Og det er superfrustrerende at række ud efter hjælp, og så opdage at du er den der ved allermest om emnet (og dit barn), i et rum hvor der ikke findes skygges af selverkendelsen af at de her fagpersoner faktisk er på udebane. Det havde været en helt anden proces, hvis de havde erkendt at de faktisk ikke vidste ret meget om høj begavelse, men at de gerne, i fællesskab med os forældre, ville finde den bedste løsning for det her barn.
3: Men helt ærligt, det er da lidt et luksusproblem at have et klogt barn?
Ja. Det tænkte jeg også dengang højt begavelse kun var noget der poppede op i nyhederne en sjælden gang i mellem. ”Helt ærligt, hvor hårdt kan det lige være? Der er faktisk mennesker med rigtige problemer i verden” og jeg tænkte også at det var ret snobbet at kalde høj begavelse for et problem.
Jeg skulle så blive meget klogere.
Betegnelsen ”Høj begavelse” er både retvisende og mega misvisende på samme tid. Høj begavelse er ikke en diagnose, men høj intelligens kommer altid i en pakkeløsning, hvor der følger en masse ”knap så nice” ting med i pakken, som der ikke er særlig meget fokus på i medierne. Her snakker vi stadig mest om talent og om at de her børn mest af alt småkeder sig lidt. Det er så langt fra virkeligheden vi overhovedet kan komme. Jeg tror langt de fleste forældre til højt begavede børn vil være med mig her.
Det første der følger med i ”højt begavet” pakket, er den asynkrone udvikling. Dit barn kan det ene øjeblik være 4 år gammel og have fået en kæmpe interesse i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, og i snakker om menneskerettigheder og racisme og forskelsbehandling (selvfølgelig i børnehøjde). Det næste øjeblik er hun 2 år gammel og skændes med sin lillesøster om en dims hun synes hun havde først. De der vilde spring i alder fra det ene øjeblik til det andet har været sindssygt svære at forstå og finde en forklaring på. Og det var først da jeg dykkede ned i hvad høj begavelse egentlig betyder, at jeg forstod Emmalias reaktioner ordentligt. Basically skal du være opmærksom på alle mulige slags reaktioner på hvilket som helst tidspunkt på døgnet, og de kommer gerne når du mindst venter det. Nogen ting kan man med tiden forudsige. Mange indtryk, uklar forventningsafstemning, manglende forudsigelighed, for mange skift osv kan være triggere, men det kan også være et eller andet fuldstændig uventet der gør at læsset vælter, og du er nødt til at aflyse resten af dagen. Og det kan være svært at give en god grund til aflysning, når du ikke engang helt selv forstår hvad det var der lige skete.
Den asynkrone udvikling kan se ud på mange måder, nu sætter jeg bare lidt ord på hvordan den kan se ud for os.
Det næste der er med i pakken er den høje retfærdighedssans. Her handler det ikke bare om forskellen på det gode og det onde. Emmalia har et indre retfærdighedsbarometer, som gælder alle mennesker, ikke kun hende selv. Det vil sige at skolegården kan blive noget af en udfordring, hvis nogen lige bøjer reglerne, hvis nogen bliver holdt udenfor eller hvis en voksen ikke løser en konflikt retfærdigt, eller ikke har fået alle sider med af en sag. Et barn med højt retfærdighedssans kan gå fuldstændig i stykker indeni, hvis han eller hun ikke føler sig hørt eller forstået rigtigt, og enhver form for forsøg på at bringe en ”pyt knap” i spil gør kun ondt meget værre. De her børn KAN ikke bare trække på skuldrene og “move on”. Til gengæld kan man arbejde med retfærdighedssansen og bringe selvforståelse i spil, men det er et andet blogindlæg. Der er veje at gå!
Lege kan også blive meget komplicerede meget hurtigt. Fordi Emmalia har et kæmpestort indre univers, så har hendes 60 barbiedukker hver deres identitet, titel (ofte læger eller borgmester eller præsidenter), eget liv og følelsesliv. Man bliver hurtigt hægtet af, fordi legen udvikler sig meget hurtigt og bliver meget detaljeret. Det er også det der gør at de her børn ofte ”leger opad” eller ”leger nedad”. Enten finder de nogen der er ældre, og som forstår deres leg bedre, eller også finder de nogen der er yngre, som de så kan bestemme over. Det kender vi i hvert fald til herhjemme.
Det er en skrøne at de her børn per definition er socialt ikke alderssvarende eller er socialt underudviklede. De er asynkront udviklede. Nogle gange er de som voksne, andre gange som yngre børn. Nogle gange er det retfærdighedssansen der er på spil, og gør at de reagerer ”ikke alderssvarende”, og det handler i høj grad om at de ikke føler sig mødt, hørt, lyttet til eller forstået. Jeg er hverken psykiater, læge eller psykolog, jeg gengiver kun hvad jeg oplever selv, og hvad jeg hører hos de mange forældre jeg er i kontakt med … og hvad jeg læser i bøger skrevet af fagfolk. Dette blogindlæg er et forældreperspektiv, en erfaringsberetning.
En sætning jeg har hørt lidt for ofte, er at ”dit barn skal jo lære at … XYZ”. ”Dit barn skal lære at indgå i sociale fællesskaber og klasserum”. Når man siger sådan, så har man ikke forstået det højt begavede barn man arbejder med. Barnet KAN ikke lære XYZ. Det højt begavede barn filtrerer simpelthen verden på en anden måde. Det svarer lidt til at du siger til at barn der har brug for briller, at barnet jo bare skal øve sig nok, så lærer det nok at se. Nej. Du stikker det barn et par briller. Ligesom du sætter dig ind i det højt begavede barns verden, og lærer at forstå hvad der skal til for eksempelvis at skabe et inspirerende og stimulerende læringsmiljø for det barn. Der følger en masse arbejde med at have et højt begavet barn, og ja det er hårdt, men det er også lærerigt, inspirerende og mega selvudviklende.
Som mor (eller far) til et højt begavet barn skal du jo også lære at forstå barnets univers og måde at filtrere verden på, for at kunne hjælpe og støtte og guide barnet bedst muligt. Det har været en rejse for mig at forstå mit højt begavede barn, og det har langt fra altid været kønt. Jeg har råbt og skreget i frustration, og jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor nogle ting kunne være så svære for hende at forstå, når det jo var helt basic ting ude i den normale verden. Det har været både befriende og meget hårdt at finde ud af at der er en god forklaring på at ting aldrig var ”bare” med Emmalia, og jeg er ked af at jeg ikke har set hende tydeligt og klart da hun var mindre. Det kan jeg bare ikke gøre så meget ved nu, andet end at altid møde hendes univers med nysgerrighed og kærlighed og med troen på at der ALTID er en årsag til hendes reaktioner, det er bare ikke altid den er tydelig, eller viser sig før langt senere.
4: Handler høj begavelse om at man har en IQ på over 130 eller er det en misforståelse?
Man siger at personer over 130 er højt begavede, men indenfor de seneste år er det blevet lidt mere flydende om man ligger på 125 eller 130 eller 135. Nogle skoler for højt begavede skelner benhårdt mellem børn med IQ under 130 (der derfor ikke kan optages) og børn over 130. Det er min opfattelse at der sker en udvikling med begrebet i disse år.
5: Hvordan ved man om der er tale om høj begavelse, eller om der er tale om angst, adhd, autisme eller lign?
Det er der flere svar på. Hvis du eksempelvis læser Ole Kyeds bog om intelligente børn (*reklamelink, det betyder at hvis du køber bogen, så tjener jeg en procentdel hvis du benytter dette link), så laver han en fin opstilling, hvor han viser forskelle og ligheder indenfor høj begavelse og diagnoser (høj begavelse er ikke en diagnose, adhd er, eksempelvis). Mange Højt begavede er det man kalder dobbelt exeptionelle (2E), som betyder at barnet, udover høj begavelse måske også har adhd, eksempelvis.
Højt begavede børn kan godt få angst, det viser sig ofte som selvkritik eller øget perfektionisme, men det kan også komme til udtryk på andre måder. Jeg vil helst overlade den slags vurderinger til fagfolk, SOM HAR FORSTAND på høj begavelse, og ikke socialrådgivere og PPR psykologer der render rundt og synes ting, eller har meninger. Et godt sted at starte er at gå til egen læge, og så kan man se om der er grundlag for en udredning. Jeg har ikke selv været den vej, men jeg ved fra andre familier at den kan være lang og sej, men også at der er faldet ro på når forældre og børn finder ud af at der eksempelvis også er autisme på spil.
6: Genkender du dig selv, enten som barn eller voksen i den høje begavelse, samme udfordringer/verdenssyn?
JA! Kæmpe ja. Da jeg startede denne rejse troede jeg at det udelukkende handlede om min datter og hendes trivsel, men jeg fandt ud af at der er en årsag til at jeg selv har haft en supersvær skolegang, ikke har taget en videregående uddannelse (før nu i mit voksenliv) og og og og og. SÅ mange brikker er faldet på plads efter jeg er begyndt at dykke ned i høj begavelse og min datters rejse. Pludselig forstår jeg mig selv meget bedre.
Helt kort fortalt forlod jeg min egen folkeskole med overbevisningen om at jeg er uintelligent. Jeg blev mobbet i mange år, jeg havde svært ved at sidde på en stol og læse og lære, men fik dog rimelig gode karakterer selvom jeg ikke husker at have lavet særlig mange lektier. Det eneste der var tilnærmelsesvist sjovt i folkeskolen var projektugerne, hvor jeg selv måtte vælge, selv skulle sørge for at finde læringen og selv skulle tilrettelægge min tid. Jeg arbejdede med fotografi og film, heksekunst, mumier, mumificerede kød, Egypten og alt mulig andet. Det er de eneste gange jeg har mærket glæde i forbindelse med læring, alt andet har været røvsygt, og eftersom skolen jo ikke kunne være forkert, måtte det være mig der var det. Og det måtte betyde at jeg var dum og uintelligent, fordi jeg ikke kunne finde ud af at gå rigtigt i skole. Jeg pjækkede rigtig meget fra skole som barn.
Senere har jeg læst HF på fjernstudie, og jeg KAN simpelthen ikke finde ud af at læse lange kedelige tekster om biologi. Men jeg kan sagtens finde ud af at finde frem til samme stof, bare formidlet på enten film eller powerpoints eller youtube videoer. Når der bliver brugt alt for mange ord til at forklare noget der kunne forklares på en sætning (hvis man gjorde sig umage), så bliver jeg irriteret, og kan ikke koncentrere mig om at læse. Lige nu læser jeg på lærerstudiet en meget lang bog, fyldt med fremmedord jeg ikke kender, og det føles utrolig unødvendigt med alle de fremmedord, og lidt mere som et ”se mig, jeg kan fine ord” projekt, end at det føles som om målet er at lære mig, læseren, noget.
Men du får mig ikke til at tage en IQ-test. Jeg har været skrækslagen for at tage en IQ test, fordi jeg stadig er sikker på at den vil vise at jeg har en IQ på niveau med en dåse, og at det er et held jeg overhovedet kan finde ud af at trække vejret selv. Hele mit liv har jeg forklaret min egen succes med at jeg har været heldig. Hvad skulle ellers være forklaringen? (det ved jeg godt intellektuelt nu, men min krop forstår det ikke, fordi den gamle historie om mig selv er enormt sejlivet). Når jeg kigger på mine venner, så er det utrolig kloge og velreflekterede mennesker, som jeg er dybt inspireret af, og jeg kan stadig undre mig lidt over at de er venner med sådan en som mig, som ikke er ret klog. Men efter at jeg får en bedre og bedre forståelse for det højt begavedes univers, så er der bare mange ting der giver meget mening.
Mange tror jeg er enormt social og udadvendt, og er god til at være i sociale sammenhænge med meget mingeling og smalltalk, men sandheden er at jeg ikke ved noget bedre end at være fordybet i en samtale med et enkelt menneske i timevis, og bare være ham og mig eller hende og mig, og vores begges skæve hjerner. Jeg kan sagtens det andet, men det er tillært og jeg er fuldstændig drænet for energi bagefter. Det kan jeg jo se min datter også er, og fordi jeg kender det hos mig selv, er det nemt at spotte hos andre.
Et af de jobs jeg har været mest glad for, var da jeg arbejdede som coach, fordi jeg lynhurtigt kunne se sammenhænge og mønstre i adfærd, og jeg har værktøjerne til at hjælpe mennesker med hvad de kan gøre for at flytte sig. Det savner jeg lidt.
Så jeg kender det her med at ”maskere” mig selv, oversamarbejde, og forsøge at lave mig selv om så jeg ligner alle andre mere. Noget af det der har hjulpet mg med at bryde ud af den spiral igen, har været min blog og mit online univers. Her har jeg øvet mig på at stå ved den jeg faktisk er, og teste af hvordan verden reagerer på det. Det har jeg brugt 17 år på, og det har (langt det meste af tiden i hvert fald) været en kæmpestor lærerig gave.
Jeg kan genkende det hele, men jeg kan stadig ikke træde helt derhen hvor jeg tager ejerskab over det. At jeg skulle være højt begavet, for det er SÅ langt fra den fortælling jeg kommer fra.
7: Nu har du taget din datter ud af skolen og hjemmeskoler hende, men hvorfor følger hun ikke bare undervisningen på et højere klassetrin?
Godt spørgsmål. Det korte svar er at høj begavelse ikke kun har noget med at være high-performance-klog at gøre. Som jeg har skrevet længere oppe, så kommer høj begavelse som en pakkeløsning. Så det kan godt være at du kan følge undervisningen i fysik i 3. klasse selvom du kun går i 0. klasse, men det kan være at du socialt slet ikke kan følge med. Det kan også være at du sagtens kan følge undervisningen på et højere klassetrin, men at undervisningsformen forstyrrer dig. Hvor et normalt begavet barn skal have gentaget noget 8-12 gange før det sidder fast, så skal et højt begavet barn kun have samme information gentaget ganske få gange (kan ikke huske om det er 1-3, men ca deromkring) før viden sidder fast. Og hvis du så, på hvilket som helst klassetrin skal sidde og høre noget gentaget mange gange, så vil det skabe kedsomhed, frustration eller andet, som ikke er hensigtsmæssigt.
Det er en misforståelse at de højt begavede børn er dem der bare performer bedre, og mange forældre til højt begavede kan fortælle om situationer hvor lærere nærmest er faldet af stolen, når forældrene kommer tilbage fra en WISC test og fortæller at barnet er højt begavet. Mange højt begavede sidder og dimser, eller er ikke nødvendigvis dem der ligger karaktermæssigt i top i klassen. Min datters klasselærer vidste eksempelvis ikke at min datter kunne læse og regne, fordi min datter ikke viste hvad hun kunne over i skolen. Hun gemte sig, hun sad og dimsede, hun gemte sig under bordet, fordi der simpelthen skete for meget i klassen, larm, indtryk, for mange mennesker at forholde sig til, for at hun var tryg nok til at være modtagelig overfor læring, eller ”slippe sig selv løs” i klasselokalet. Det ville have været en katastrofe hvis hun bare var blevet flyttet op til et højere klassetrin.
Til gengæld, når hun er tryg og uforstyrret, så lærer hun lynhurtigt. Og når det er sagt, så har vi i hjemmeskolen også episoder hvor hun giver op og ikke vil være med mere. Selvom der kun er hende og mig. Det kommer vi til i næste punkt:
8: Er højt begavede altid perfektionistiske?
Langt størstedelen er. Og især de visual spatiale børn, som min datter, de har et billede inde i hovedet af hvordan tingene skal være, og når de så ikke kan få virkeligheden til at svare 100% til det de havde forestillet sig (eksempelvis en tegning), så dømmer de sig selv ude, for at være uduelige, mislykkede og dårlige. Det er så hårdt at være vidne til, men det er endnu hårdere at være skruet sådan sammen at man skal leve op til fuldstændig urealistiske forventninger hele tiden. Og det er lige meget hvad andre siger, det hjælper ikke, for du lever ikke op til din egen standard, og det er det eneste der tæller.
Perfektionismen gør også at det kan være noget nær umuligt overhovedet at påbegynde et projekt, fordi man ikke tror på at man kan leve op til sin egen forventning.
9: Kan intelligensen falde med tiden, så man ”mødes” på linje med normaltbegavede?
Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke forestille mig. Man kan selvfølgelig få en hjerneskade eller andet der gør at man får en ændring i hjernen, men jeg tror (uden at vide det) at man har den intelligens man har, og så kan man enten træne den, eller lade være med at træne sin hjerne. For mig er intelligent ikke en linje som et termometer, men mere som at hvis du har en IQ på X så oplever du verden på en banan-måde og hvis du har en IQ på 145 så oplever du mere verden på en lasagne måde. Det er en anden måde at være i verden på, og ikke bare om du er klog eller klogere intellektuelt.
10. hvor kan man få hjælp henne hvis man har mistanke om at ens barn er højt begavet?
Du kan enten ringe til Gifted Children institute, som er et videnscenter som indsamler forskning, laver tests af børn og har generelt fingeren på pulsen når det kommer til høj begavelse hos børn og unge. Og så er det bare helt fantastiske mennesker der ikke slipper taget i dig igen sålænge du kæmper med mistrivsel. Jeg har personligt følt mig så støttet, hørt og mødt og hjulpet af dem.
Så kan du booke en samtale hos en af rådgiverne hos Gifted Children foreningen (ikke det samme som gifted children institute)
Du kan tage fat i Dea Franck eller læse mere hos Clever Consulting eller gøre som os andre, google lidt først. Måske er det derfor du er havnet her. Nu sender jeg dig videre til en af dem jeg nævner her. Og jeg vil for en god ordens skyld understrege at jeg ikke har aftaler, affiliate eller noget med nogen at gøre, jeg er bare en glad mor der virkelig værdsætter at de her foreninger og steder findes.
Systemet vil fortælle dig at du skal tage fat i PPR hvis der er mistrivsel. Det ville jeg ønske jeg kunne anbefale, men mange PPR psykologer aner intet om høj begavelse, og derfor er det på nuværende tidspunkt tvivlsomt om du vil komme i nærheden af noget der minder om hjælp. Du skal naturligvis række ud til PPR hvis du vurderer at dit barn er i mistrivsel, vær blot forberedt på at de ikke nødvendigvis ved noget om høj begavelse.
11. Opfatter folk det som blær, eller som et reelt problem når du åbner op om at du har en datter der er højt begavet?
Begge dele. Folk der ikke kender til høj begavelse, opfatter det som blær eller som et “ikke-problem”. Jeg har gjort det til en vane at sige ”det lyder smartere end det er” når jeg fortæller om høj begavelse. Og så undgår jeg generelt at tale om emnet med folk der ikke kender til det, fordi det simpelthen altid er en op ad bakke-forklarmigrøv-samtale, og det er egentlig ikke mit job at uddanne folk i høj begavelse.
Folk der kender til høj begavelse er en fornøjelse at tale med, for der er så mange ting man/jeg ikke behøver at forklare. De mange forældre jeg har mødt gennem Gifted Children foreningen har jeg bare helt rare, sårbare og bundærlige snakke med. Vi ved alle sammen godt hvordan hverdagen er, og at det er alt andet end nemt, især fordi høj begavelse ikke er anerkendt eller accepteret som noget der tilnærmelsesvist kan komme med indbyggede udfordringer (og det der er værre).
12. Er det svært for højt begavede børn socialt med andre børn?
Ja og nej. Det kan være en udfordring, som beskrevet tidligere i indlægget, hvis man kun er sammen med børn der ikke sender på samme frekvens som en selv. Min datter er sammen med mange almindeligt kloge skønne børn, og det går fint. Der sker bare noget når hun er sammen med andre højt begavede børn, præcis ligesom når du som voksen møder nogen der totalt er på samme bølgelængde som dig, og føler dig helt tryg og hjemme i deres selskab. Når Emmalia er sammen med børn hun er på bølgelængde med, så går de i symbiose i timevis, griner og der er ikke skyggen af konflikt eller lignende. Men nej, jeg opfatter det som en misforståelse at de her børn har det svært socialt, måske er der nogen børn der har det svært, men generelt er det ikke min opfattelse. Tvært imod skal man kigge på den høje retfærdighedssans, hyperintensiteter og overstimulering og andre faktorer, der kan få det til at se ud som om at det er svært socialt, men det er faktisk langt fra altid det sociale der er udfordringen. Men altså, børn er forskellige, det håber jeg er tydeligt i mit svar.
Jeg tilføjer selv et sidste punkt, og det er at du som forældre står langt stærkere hvis du har viden og netværk med dig. Det er mere reglen end undtagelsen at du vil blive mødt med skepsis, beskyldninger, anklager, mistro og meget andet når du som mor eller far til et højt begavet barn ender i systemet. Det er en helt forkert grundantagelse at det er mors og fars skyld at et højt begavet barn mistrives, men det kan du og jeg sagtens sidde og blive enige om, det nytter ikke noget når vi har et system der ikke er klædt på til at hjælpe jer, og kun kender til at et barns mistrivsel altid kan føres tilbage til forældrenes fejl og mangler.
På falderebet vil jeg også gerne understrege at dette blogindlæg ikke er en en diagnose-qiuz. Så jeg vil gerne frabede mig kommentarer som ”ej det lyder lidt som om du er autist, har du overvejet at få det tjekket?” Eller ”har du undersøgt om din datter har adhd?” eller eller eller. Det der fjerndiagnosticering af fremmede mennesker og fremmede menneskers børn, når vi ikke har en faglig baggrund for at foretage sådan en vurdering, det skal vi simpelthen holde op med.
Håber du fik svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive, så samler jeg ind til et nyt Q&A blogindlæg indenfor nærmeste fremtid.
Mange hilsner
Frejamay
Henvisninger:
Ole Kyeds bog om intelligente børn * reklamelink
